§  Forord

§  Fakta om børnehaven

§  Lidt historie

§  I dag

§  Børnehavens målsætning

§  Det pædagogiske arbejde

§  Læreplan

§  Forældresamarbejde

§  Personalesamarbejde

§  Vi er følgende ansatte

§  Ledelse og administration

§  Forældrebestyrelsesarbejde

§  Bestyrelsen består af

Forord

En virksomhedsplan er et nyt begreb i vores dagligdag. Det har krævet et langt tilløb at få den lavet.

Den er blevet til i et samarbejde mellem personalegruppen og børnehavens bestyrelse.

I maj måned 1995 fik bestyrelsen og personalegruppen et oplæg om, hvad en virksomhedsplan er for en størrelse. Vi aftalte, at en råskitse skulle udarbejdes af personalegruppen og sættes til debat i bestyrelsen.

Du sidder her med det færdige resultat.

Vores virksomhedsplan er tænkt som en orientering og oplysning til vores forældre og andre, der måtte være interesseret. Den vil derforuden kunne bruges som dokumentation overfor byrådet. Som en kvittering for brugte rammer. For personalet og bestyrelsen er den et arbejdsredskab til at opstille mål - bevidst at gå efter dem og senere at vurdere om vi nåede dem.

Vi håber at du efter læsningen har fået et indblik i Ålbæk Børnehaves:

-    Pædagogiske arbejde

-    Forældresamarbejdet

-    Personalesamarbejdet

-    Økonomi og budget

Fakta om børnehaven:

Vores adresse er
Ndr. Strandvej10
9982 Ålbæk
98 48 84 94

Åbningstid
Mandag - Onsdag    06.30 - 16.30
Torsdag                      06.30 - 16.30
Fredag                        06.30 - 15.45

Der er mulighed for udvidet åbningstid morgen og eftermiddag.
Morgen fra kl 6.00 og eftermiddag til kl. 17.00

Ålbæk Borgerforenings Børnehave - som vi egentlig hedder - er en selvejende institution med overenskomst med Frederikshavn Kommune.
Vi er ejet af Ålbæk Borgerforening.
Vores børnehave er taget i brug den 1. april 1972.

Byens historie

En af byens borgere forærede grunden til Ålbæk Borgerforening, der besluttede selv at stå for opførelsen og driften af en børnehave for byens børn. Børnehaven blev oprindelig bygget til 40 børn. Senere er normeringen hævet til 44 børn. I 1989 blev der lavet en tilbygning til børnehaven, der skulle være mødested for den kommunale dagpleje og en privat legestue. Herom senere. I sommeren 95 rundede vi barn nr. 500, der har gået i Ålbæk Børnehave. I 1993 modtog vi det første barn af en forældre, der selv har gået i Ålbæk Børnehave. d. 6. december 2002, fik vi indviet en ny tilbygning på 60 m².

Vi er i dag et centralt sted for mange af Ålbæks børn i alderen 3-6 år.
Ud fra de politisk bestemte retningslinjer pladsanvisningen har, prøver vi at dække det behov der er.
Børnehaven er normeret til 54 børn. De er fordelt på 3 stuer, nogle gange på 4 stuer. En struktur vi lavede, da vi tog tilbygningen i brug som grupperum.
På stuen har børnene deres base og den tætteste kontakt til de voksne. Ellers færdes de i dagligdagen på kryds og tværs af stuerne.

Børnehavens målsætning

Er blevet til efter lang debat i personalegruppen. Den blev bagefter godkendt af bestyrelsen.

Vi synes selv den lyder utrolig flot. Virksomhedsplanen er et redskab til at blotlægge, om vi gør det vi gerne vil og uddybe de ord der står, med bl.a. eksempler fra vores hverdag.

Målsætningen lyder:

-    Vi ønsker at skabe et trygt og kærligt miljø, hvor børnene kan udvikle sig ud fra den enkeltes forudsætning, til ansvarlige små mennesker.

-    Vi vil i dagligdagen tage udgangspunkt i det nære miljø og gennem leg, oplevelser og fordybelse, give børnene mod på livet og en god portion nysgerrighed.

-    Vi håber at indkøb af økologiske varer og vores affaldssortering, vil have en afsmittende effekt.

-    Vi vil give børnene mulighed for at opbygge, bevare og viderebygge venskaber.

-    Det ønsker vi at gøre i et samarbejde med forældrene. Et samarbejde der bygger på ligeværdighed og gensidig respekt.

-    For at børnene får en så god skolestart som muligt, har vi et godt samarbejde med Aalbæk Skole.

Det pædagogiske arbejde

Det er værdifuldt at:	Derfor vil vi:	Helt konkret gør vi:
Skabe et trygt og kærligt miljø, hvor børnene kan udvikle sig ud fra den enkeltes forudsætninger, til ansvarlige små mennesker.	Sige velkommen til forældre og børn i børnehaven med et besøg i børnehaven, hvor der gensidigt gives oplysninger om barnets/børnehavens hverdag.	Sender invitation til hver enkelt familie om et besøg i børnehaven inden den egentlig start. Børnehavens folder bliver sendt med. Ved besøget giver et personale fra stuen, forældre og barnet et indblik i hverdagen i børnehaven. Gennem snak med forældrene får vi mulighed for at lære barnets små vaner at kende.
	Starte dagen stille og roligt.	At vi siger godmorgen/goddag til hinanden. Giver mulighed for, at forældrene får sagt de ting til os, der kan få betydning for barnet i løbet af dagen, godt som dårligt.
	Yde kærlig omsorg for hver enkelt barn, så det føler det bliver set hver dag.	At vi siger/vinker farvel med barnet. At barnet får lov at sidde på skødet af en voksen. Give mulighed for i trygge rammer, at stå frem og at skulle lytte til de andre.
	Gå ud fra den enkeltes udviklingstrin, behov og interesser.	Gennem f.eks. samlingsstund, leg, planlagte aktiviteter udfører forskellige opgaver sammen med børnene.
Kende sit nære miljø.	Give tryghed og overskuelighed ved at have relationer til både de mennesker og de omgivelser børnene møder i deres dagligdag	Gennem hyppige ture ud af huset, f.eks. i naturen, i byen, ved virksomhedsbesøg, giver vi børnene et grundigt kendskab til omgivelserne.
Få lov til at fordybe sig.	Give børnene mulighed for at opleve den samme ting fra forskellige vinkler.	Gennem tilrettelagte forløb giver vi forudsætninger for at gå i dybden med en ting. Griber de muligheder som dagligdagen giver os
Give mod på livet	Skabe en atmosfære, hvor børnene tør prøve sig selv af, i fuld tillid til at deres følelser vil blive respekteret og taget alvorligt.	Vi møder børnene med den nødvendige ros, støtte og opmuntring.
Opbygge venskaber, gennem leg på egen hånd.	Tage højde for leg på egen hånd, i planlægningen af dagligdagen.	Stuerne er indrettet, så de indbyder til leg i mindre grupper. F.eks. dukkekrog, udklædning, rolleleg. Gulvplads til klodser, biler m.m. Værksted med plads til 2 eller 3 af gangen. Læse-/hyggekrog. Legetøj og andre materialer placeret i børnehøjde.
	Give mulighed for at børnene leger/arbejder sammen i små eller store grupper, med en voksen som igangsætter/vejleder og derved skærpe interessen for hinanden.	Vi holder samlingsstund, hvor børnene bliver opmærksomme på sig selv og hinanden. F.eks. hvem er her i dag? Børnene samarbejder i rollespil, sanglege m.m..
Bevare og viderebygge venskaber.	Give mulighed for leg på tværs af stuerne.	Så vidt det er muligt tage hensyn til hvilke børn barnet kender fra tidligere, når vi fordeler dem. Vi starter og slutter dagen i fælles-rummet. Vores døre imellem stuerne er åbne, når det er hensigtsmæssigt.
	Lære børnene, at venskaber indebærer både vrede, glæde og kærlige følelser.	Vi går aktivt ind i konfliktløsninger, hvis det skønnes nødvendigt. Forsøger gennem samtale at nå frem til accept/enighed. Men vi forsøger at holde os i baggrunden, da børnene ofte er i stand til selv, at komme frem til en problemløsning, hvis vi giver dem muligheden.
Forældrene bliver opmærksomme på børns venskaber.	Gøre forældrene opmærksomme på venskaber.	Der hænger adresselister med navn og tlf. nr. på børnene på opslags-tavlerne til stuerne.
	Prøve at have kontakt med “gamle” børn.	Vi udnytter det nære miljø. Låner gymnastiksalen, ser film/teater på skolen, besøger “fritteren”, med rig mulighed for at snakke med de “gamle” børn. Vi opfordrer børnene til at besøge børnehaven, når de slutter. Evt. lave invitation til de “gamle” børn.
At have et åbent og ligeværdigt samarbejde med forældrene. Et samarbejde der bygger på gensidig respekt.	Sørge for at tage godt imod nye forældre - lære dem at kende.	Bringe de oplysninger videre fra dagens forløb, som må have/kan få betydning, når barnet kommer hjem.

Læreplan

Indledning.

Denne læreplan for Aalbæk Børnehave er udarbejdet som følge af Servicelovens § 8a og den medfølgende bekendtgørelse.

Af loven og bekendtgørelsen fremgår det bl.a. at læreplanen skal beskrive børnehavens arbejde med mål for læring og at læreplanen skal indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder.
Læreplanen skal endvidere indeholde mål for, hvilke erfaringer og kompetencer børn skal have mulighed for at tilegne sig i den pædagogiske læreproces.
Endelig hedder det, at børns læring skal støttes, ledes og udfordres, og at børn er medskabere af egen læring.
Der er således ikke lagt op til at læreplanerne kommer til at dreje sig om at udarbejde præcise mål for, hvad børnene skal kunne og vide når de går ud af børnehaven. I stedet er der lagt op til at skal opstilles overordnede mål for, hvad den pædagogiske praksis sigter imod og at der opstilles mål for og udarbejdes beskrivelse af den pædagogiske praksis.

Det er således den pædagogiske praksis der er i fokus for vores læreplansarbejde og det betyder også, at vi ser en række pædagogiske muligheder i læreplansarbejdet:

-    læreplaner lægger op til at vi får vendt og undersøgt vores arbejde med børns læring

-    læreplaner giver os mulighed for at få sat fokus på en række forskellige elementer i det pædagogiske arbejde

-    læreplansarbejdet kan medvirke til en højere grad af bevidsthed om den pædagogiske praksis, styrke vores fastholdelse af det vi gør, eller være grundlaget for at ændre og udvikle det pædagogiske arbejde.

Med læreplanerne er der endvidere blevet stillet krav til den enkelte børnehave, om at vi dokumenterer det pædagogiske arbejde med læring. Og endelig: at læreplansarbejdet en gang årligt evalueres i samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse.

Læreplanen som du her sidder med, er udarbejdet af personalet og godkendt af børnehavens forældrebestyrelse. Vi har ønsket at skabe en læreplan, som både er et udtryk for den måde, hvorpå vi arbejder i børnehaven i dag og et udtryk for hvilken retning vi ønsker at give det pædagogiske arbejde.

Hvad forstår vi ved læring?

I børnehaven har vi en bred forståelse af læring. Vi går ud fra et bredt læringsbegreb, hvor læring ikke blot handler om at indlære bestemt viden og kunnen.
Læring omfatter også udvikling af kompetencer, dannelse af holdninger og tilegnelse af værdier.

I vores forståelse er læring således ikke udelukkende noget der er måleligt. Læring kan nogle gange måles eller observeres, men overvejende er det ikke muligt.
Læring drejer sig således ikke blot om et synligt ”læringsudbytte”, men drejer sig også om, hvad der foregår af processer inde i det enkelte barn og drejer sig endelig om, hvordan samspillet fungerer mellem børn og mellem børn og voksne.

Det er derfor læreprocesserne der er i fokus for os i arbejdet med læreplaner. Her er vi opmærksomme på, hvilken betydning læringsmiljøet har. Med læringsmiljøet tænker vi særligt på samspillets betydning for børns læring. Det kan dreje sig om, hvordan børnenes indbyrdes samspil i leg har betydning for børnenes læring og det kan dreje sig om, hvilken betydning det har for børns læring, hvordan de voksne indgår i samspil med børnene.

I den forbindelse er vi særligt optaget af, hvordan den voksne placerer sig i samspillet med børnene og vi er opmærksomme på betydningen af det, vi kalder de tre læringsrum:

Den voksne går foran
I dette læringsrum er det den voksne der lægger kursen i form af at han/hun tager initiativet til og tilrettelægger aktiviteter eller tager initiativer i aktiviteter, sætter dagsordenen, retter barnets eller børnenes opmærksomhed mod noget som den voksne mener er vigtigt.

Den voksne går ved siden af
I dette læringsrum deltager den voksne på lige fod med børnene i leg og aktivitet eller ”udvider” den leg eller aktivitet som er startet på børnenes initiativ.

Den voksne går bagved
I dette læringsrum indtager den voksne en rolle som iagttageren der ”blander sig udenom” de lege og aktiviteter som børnene selv skaber og indgår i.

De voksnes arbejde består derfor i høj grad i at afgøre i situationen, hvornår det vil være bedst at gå enten foran, ved siden af eller bagved. Det kan dreje sig om hvorvidt den voksne skal det ene eller det andet i forbindelse med tilrettelagte aktiviteter  og det kan dreje sig om, hvilken position den voksne skal vælge i her-og-nu situationer.
Ofte vil den voksne hele tiden pendulere mellem at gå foran, gå ved siden af eller gå bagved.

Et eksempel
Det er et af målene for arbejdet med børnenes sociale kompetencer, at børnene udvikler evnen til at indgå i og løse konflikter ved samtalens hjælp.
I en aktuel konfliktsituation vil den voksne måske starte med at ”gå bagved”, iagttage situationen og se, om børnene er i stand til selv at håndtere konflikten. Måske viser det sig, at dette ikke kan lade sig gøre og den voksne må træde ind og spille en eller anden form for aktiv rolle i konflikthåndteringen, inden hun evt. kan ”gå bagved” igen.

Det er vores formodning, at den voksnes evne til enten at ”få foran”, ”gå ved siden af” eller ”gå bagved”, har stor betydning for børnenes læreprocesser og læring. Vi mener derfor, at denne kompetence til at pendulere mellem de tre læringsrum på passende tidspunkter, har stor betydning for børnenes læring og læreprocesser.

Læreplanens seks temaer

Læreplanen er delt op i seks temaer. I denne læreplan beskriver vi, hvordan vi arbejder med de seks temaer og vi sætter mål op for arbejdet med de seks temaer.

Temaerne er:

-    alsidig personlighedsudvikling

-    social kompetence

-    sprog

-    natur og naturfænomener

-    krop og bevægelse

-    kulturelle udtryksformer og værdier.

Denne opdeling af børns læring og læreprocesser er ikke et udtryk for, hvordan virkeligheden er. Børnenes læring og læreprocesser kan kun splittes op på denne måde på papiret, idet der altid vil være flere temaer i spil i den samme leg eller aktivitet.

Et eksempel
Vi tager på tur til stranden, børnene løber rundt og leger, finder ting og sager som de undersøger, spørger til osv. I en sådan aktivitet vil alle seks temaer sandsynligvis være repræsenteret på samme tid:

-    aktiviteten drejer sig om børnenes alsidige personlighedsudvikling ved at de eksempelvis bruger og udvikler fantasi

-    aktiviteten drejer sig om udvikling af social kompetence ved at børnene indgår i samarbejde om lege og aktiviteter

-    aktiviteten drejer sig om sproglig udvikling ved at de ting eller fænomener man støder ind i bliver benævnt

-    aktiviteten drejer sig om natur og naturfænomener ved at børnene sanser vind, vejr, vand og andre naturfænomener

-    aktiviteten drejer sig om krop og bevægelse ved at børnene udfordres og udfolder sig motorisk

-    og aktiviteten kan dreje sig om kulturelle udtryksformer ved at børnene på stranden indsamler materialer som senere hjemme i børnehaven anvendes til collager el. lign.

Det er således muligt, at vi tilrettelægger aktiviteter der i første omgang retter sig mod et bestemt af læreplanens syv temaer, men på samme tid og i samme aktivitet vil flere eller måske alle læreplanens seks temaer være i spil.
I disse situationer er det bl.a. vores opgave at være opmærksomme på, hvordan børn i leg og aktivitet indgår i læreprocesser omhandler de seks temaer.

Pædagogisk dokumentation.

Det er en del af loven om læreplaner, at det pædagogiske arbejde med de seks temaer skal dokumenteres.
Vores udgangspunkt for at arbejde med pædagogisk dokumentation er dobbelt:

-    for det første vil vi med dokumentationen synliggøre, hvad det er der foregår i børnehaven overfor først og fremmest forældrene

-    for det andet vil vi forsøge at gøre alt det ”usynlige” synligt ved at forsøge at trænge dybere ned i børns læring og læreprocesser:

-    hvad lærer børn i konkrete situationer

-    hvordan lærer de

-    hvilken betydning har samspillet, relationerne, læringsmiljøet for børnenes læring og læreprocesser.

Dette sker med henblik på:

-    indsigt i det enkelte barn

-    indsigt i børns læring og læreprocesser

-    indsigt i børnehaven som læringsmiljø

-    udvikling af den pædagogiske praksis.

Hensigten med dokumentationen er således også, at pædagogerne anvender den til at overveje den pædagogiske praksis og børnenes læring med henblik på at udvikle den pædagogiske praksis.

Endelig ser vi med dokumentationen nogle muligheder i forbindelse med forældresamtaler, den daglige forældrekontakt mv.

I praksis vil dokumentationsarbejdet tage afsæt i fortællinger om forskellige situationer, lege og aktiviteter. Disse fortællinger kan være både mundtlige, skriftlige og visuelle i form af billeder og andet. Med baggrund i fortællingerne tolker vi derefter situationen, legen eller aktiviteten ud fra de tre spørgsmål der er nævnt ovenfor.

Konkret vil arbejdet med pædagogisk foregå ved at vi på hvert personalemøde fremlægger dokumentationsmateriale og undersøger:

-    hvad lærer børnene i den konkrete situation?

-    hvordan lærer børnene?

-    hvilken betydning for børnenes læreprocesser har ”læringsmiljøet” i den konkrete situation (med ”læringsmiljø” tænker vi både på de fysiske rammer, tilrettelæggelsen af legen eller aktiviteten og samspillet som omfatter både børn og voksne).

Ved indgangen til børnehaven er opstillet en montre med dokumentation samt opslagstavler og lign. anvendes, således at forældre og andre får mulighed for gennem dokumentationen at følge med i livet i børnehaven.

Evaluering

Grundmaterialet for den årlige evaluering af læreplansarbejdet i forældrebestyrelsen vil være den indsamlede og bearbejdede dokumentation. Hensigten er, at den opsamlede dokumentation giver et billede af, hvordan vi i praksis arbejder med læring og læreplan – og at forældrebestyrelsen ud fra dette har mulighed for at forholde sig evaluerende.

Mål for og arbejdet med læreplanens seks temaer

Alsidig personlighedsudvikling

Mål:

Det er målene for børnehavens arbejde med børnenes alsidige personlighedsudvikling, at:

-    børnene gennem deltagelse i leg, andre aktiviteter og relationer udvikler en følelse af selvværd

-    børnene bliver set og anerkendt som forskellige personligheder

-    børnene har mulighed for at udvikle selvstændighed og selvhjælpsfærdigheder, hvad enten det drejer sig om praktiske færdigheder eller evnen til eksempelvis at træffe valg

-    børnene har mulighed for at udvikle fantasi og kreativitet og understøttes i at tage initiativer

-    børnene i børnehaven møder et empatisk og omsorgspræget miljø, hvor man tager sig af hinanden og hjælper hinanden, således at børnene får mulighed for selv at udvikle empati og omsorg.

-    børnene har mulighed for at dyrke venskaber.

Hvordan arbejder vi i børnehaven med den alsidige personlighedsudvikling?

Vi arbejder med børnenes selvværd med afsæt i at børnene føler sig set og anerkendt. Dette arbejde kan antage mange former i hverdagslivet i børnehaven:

-    børnene bliver set og modtaget når de kommer i børnehaven og der bliver sagt farvel, når de går

-    barnets navn bliver hyppigt anvendt, når vi taler med det

-    der er tid til den enkelte (f.eks. ved højtlæsning af bøger)

-    vi giver ros, men kun når der er grund til det

-    vi udfordrer og opmuntrer børnene til at tro på sig selv, når de står overfor nye udfordringer

-    vi anerkender, når børn forsøger noget nyt, når de kan noget nyt

-    vi anerkender forskellighed – det er OK, at man kan noget forskelligt.

Vi arbejder med at styrke børnenes selvhjælpsfærdigheder ved på det mere praktiske område, at

-    give tid og lade børnene prøve selv, når der skal tages tøj på i garderoben

-    lade børnene klare så meget som muligt selv,i den udstrækning de kan.

Vi støtter børnene i at udvikle fantasi og kreativitet ved at give plads til og opmuntre til leg, rollelege, udklædning mv. Vi er i den forbindelse opmærksomme på at give børn ”lov til” at lege forskellige lege der udvikler fantasi og kreativitet. Endelig ser vi en værdi i, at børnene kan være aktive i mange forskellige rum og mange forskellige steder, som sætter fantasien i sving.

Vi understøtter børnene i at tage initiativer ved at ”give lov til”, opmuntre børn til at tage initiativer og støtte dem i at virkeliggøre initiativer.
Dette udelukker dog ikke, at man som barn også kan få et ”Nej” som svar på et ønske.

I hverdagslivet i børnehaven bruger vi megen tid på omsorg, idet det er vores udgangspunkt, at børn udvikler evnen til omsorg for andre ved selv at blive mødt dermed, hvis de har slået sig, er kede af det, bliver trøstet osv. Derfor er vi bl.a. bevidste om at rose og anerkende, når et barn trøster et andet.

Et helt grundlæggende princip for arbejdet med børnenes alsidige personlighedsudvikling er at vi til stadighed forsøger at sætte os ind i det enkelte barns situation og udvikling.

Sociale kompetencer.

Mål:

Det er målene for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer, at:

-    børnene får mulighed for, understøttes i og udvikler evnen til at indgå i sociale relationer

-    børnene får mulighed for at indgå aktivt i fællesskabet og får mulighed for at fordybe sig sammen med (få) andre

-    børnene støttes i at udvikle empati, ”læse” andre og i at reagere empatisk derpå

-    børnene udvikler evnen til at indgå i og løse konflikter ved samtalens hjælp og i at kunne give og tage i et samspil

-    børnene har mulighed for og støttes i at udtrykke egne behov og ønsker (egoistiske)

-    børnene støttes i at udvise ansvarlighed overfor

-    sig selv

-    andre

-    andres ting

-    fællesskabet.

-    forældresamarbejdet baserer sig på tillid og åbenhed, således at børnehave og forældre samarbejder om børnenes udvikling af sociale kompetencer.

Hvordan arbejder vi i børnehaven med sociale kompetencer?

Vi arbejder aktivt med at støtte børnene i at indgå i sociale relationer til voksne og andre børn. Det gør vi ved, at:

-    selv være empatiske og udfordre børnenes empatiudvikling ved eksempelvis konkret at spørge i situationen:
Hvad er det sket? Hvordan har du det? Hvordan virker andre til at have det?

-    I forhold til konflikter er vi opmærksomme på både at lade børn forsøge selv at løse konflikter, støtte dem i konflikthåndtering når der er behov for det og på at hjælpe børnene til at udtrykke sig i konfliktsituationer.

-    Være opmærksomme på at børnene kommer til at indgå i både større og mindre grupper.

-    Være opmærksomme på og støtte børn i at udvikle og vedligeholde venskaber – gerne i samarbejde med forældrene.

Vi støtter børnene i at udvikle kompetencer til at kunne begå sig i sociale samspil med andre.
Det gør vi ved at være opmærksomme på og hjælpe børnene til at håndtere forskelligartede relationer, hvor der eksempelvis kan være forskellige ”sociale koder” med hensyn til opførsel, hvordan man gebærder sig osv.
Vi arbejder i forlængelse heraf også med at udvikle børnenes ”situationsfornemmelse” – Hvad kan jeg sige her?”
Endelig er vi bevidste om, hvilke normer og omgangsformer vi ønsker at der skal være mellem børn og voksne og børn imellem. Det kan eksempelvis dreje sig om den måde, hvorpå man taler om og til andre. Dette tager vi op med børnene i de konkrete tilfælde.
Af særligt tilrettelagte aktiviteter arbejder vi med ”Trin for Trin”, som er et systematisk redskab til udvikling af social kompetence.

Sprog.

Mål:

Det er målene for vores arbejde med børnenes sprog, at

-    børnene lærer hvor vigtigt det er at tale sammen

-    børnene lærer og har mulighed for at bruge sproget i alle mulige sammenhænge (eksempelvis i konfliktsituationer)

-    at børnene har mulighed for at gøre sig erfaringer med at turde udtrykke sig i samlinger og lign.

-    børnene danner sig opfattelsen af at blive lyttet til

-    børnene får en fornemmelse for sproget og dets nuancer og muligheder gennem eksempelvis rim og remser

-    børnene får en fornemmelse for bogstaver og deres sammenhæng

-    børnene får mulighed for at eksperimentere med både skrift- og talesprog

-    sprogudviklingen sker i hverdagslivet i børnehaven, i hverdagens aktiviteter

-    endelig er det et mål, at barnet så vidt muligt kan skrive sit navn, når det starter i skole.

Hvordan arbejder vi med sprog?

Vi lægger meget vægt på at der gives børn tid til at de kan udtrykke sig – uafhængigt af, om børnene er i stand til at mestre sproget korrekt.

Når børn fortæller, er vi opmærksomme på, at

-    der er tid til at lytte ordentligt til børnene

-    der er tid til pauser til de børn der fortæller (og som måske har svært ved at udtrykke sig)

-    vi som voksne ikke er for hurtige til at komme med forklaringer, forslag og gode råd.

Det er betydningsfuldt, både med hensyn til den sproglige udvikling, men også i forhold til den personlige og sociale udvikling, at barnet føler at det bliver hørt. Vi arbejder derfor konkret med at barnet ikke bliver afbrudt og at man som voksen fastholder samtalen med det barn man er i kontakt med.
Vi arbejder også med børns sprog på den måde, at personalet opmærksomt følger børnenes sprog som det udfolder sig i hverdagens aktiviteter.
Det giver for det første personalet en indsigt i børnenes opfattelse og forståelse af ord, begreber, navne og hvor børnene i øvrigt er i forhold til sproglig udvikling.
For det andet anvender vi denne indsigt til bl.a. at kunne give børn forklaringer eller understøtte dem i og give dem lyst til at udtrykke sig.

Vi er endvidere opmærksomme på i så høj grad som muligt at anvende hverdagens situationer til udvikling af sprog og begreber.

Et eksempel:
Pædagogen Anni: ”Så skal du tage fodtøjet på og gå ud på legepladsen”.
Morten: ”Anni – hvad er mit fodtøj”?
Anni: ”Det er dine sandaler”.

Vi arbejder naturligvis også med sproget i mere tilrettelagte situationer og aktiviteter. Vi læser ofte bøger højt, leger med rim og remser, synger og spiller sammen. Dette er aktiviteter, som giver rig mulighed for at udforske og eksperimentere med sprog.
Desuden arrangerer vi (eller børnene) teater, sanglege, (MGP) mv., som alle er aktiviteter, der udfordrer børnene sprogligt og opmuntrer dem til at udtrykke sig sprogligt.
Endelig har vi i børnehaven to hverdagssituationer, som er af stor betydning for arbejdet med sprog:

-    samling, hvor vi hele tiden opmuntrer børnene til at udtrykke sig, hvor de lærer at lytte til hinanden osv.

-    rollelegen, hvor børnene ved sprogets hjælp konstruerer den leg der foregår, og hvor børnene tilegner sig nye sproglige muligheder.

I øvrigt arbejder vi med børns sprog på den måde at

-    vi forsøger at gøre børnene interesserede i tal og bogstaver

-    vi underviser ikke børnene, men går eksempelvis i en hverdagsaktivitet ind og fortæller børnene, hvad et bogstav hedder osv.

Et eksempel:
Barn: ”Hvordan ser ”m” ud?”
Pædagog: ”Det er som i ”mor””.
Barn: ”OK. Så kender jeg det godt”.

-    vi støtter børnene i (ud fra deres egeninteresse) at skrive tal, bogstaver og navne

-    vi forsøger at gøre børnene interesserede i tal og bogstaver

-    børnene leger skole. Hos os sker det dog udelukkende på børnenes initiativ.

-    endelig har børnene adgang til computere, hvor de også får mulighed for at lege med skriftsproget.

Krop og bevægelse.

Mål:

Det er målene for vores arbejde med krop og bevægelse, at

-    børnene gør sig erfaringer med, hvad man magter og kan rent kropsligt

-    børnene får styrket kroppen gennem krop og bevægelse

-    omgivelserne er sådan tilrettelagt, at børnene har mulighed for at bruge hele kroppen

-    børnene får mulighed for at bruge alle sanser til forskellige tider og i forskellige miljøer som strand, skov og by

-    børnene møder mange forskellige fysiske og sansemæssige udfordringer

-    børnene udvikler kropsbevidsthed

-    børnene føler glæde og velvære ved krop og bevægelse med henblik på at børnene udvikler selvtillid og selvværd

-    børnene lærer at aflæse andres kropssprog og dermed opnår forståelse for hinanden.

Hvordan arbejder vi med krop og bevægelse?

Det er en betydelig del af hverdagslivet at vi arbejder med krop og bevægelse ved at vi opholder os meget i skoven og ved stranden. Krop og bevægelse er for os naturligt forbundet med leg og aktivitet i naturen, hvor der både foregår spontane og tilrettelagte aktiviteter som giver børn erfaringer med, oplevelser og udvikling af sanseapparatet, færdigheder mv. Hvad enten det drejer sig om at klatre i træer, løbe i havbakkerne eller gennemgå junglestien. Det giver endvidere sig selv, at vi rent fysisk går til disse steder.

Hjemme i børnehaven igangsætter vi forskellige aktiviteter som eksempelvis ”Store Hoppedag”, idrætsdag og gymnastik, men vi tilgodeser også børnenes kropslige og bevægelsesmæssige udvikling som en del af hverdagslivet.
Det sker på legepladsen som en del af den daglige leg, hvor børnene eksempelvis samler dyr og blade, gynger, klatrer i klatrestativ og i træer.

Det gælder både i og udenfor børnehaven, at vi er opmærksomme på, at børnene har mulighed for at prøve sig selv af og eksempelvis får lov til at kravle højt op i træerne. Vi forsøger på en ansvarlig måde at praktisere, at børnene får mulighed for at ”mærke suset” ved at give sig i kast med bevægelsesmæssige udfordringer og sansemæssige oplevelser, som måske overskrider, hvad børnene har kunne/turdet hidtil.

I den forbindelse har vi ikke mange fælles regler for, hvad man må og ikke må give sig i kast med af bevægelsesmæssige udfoldelser. I stedet afhænger den voksnes evt. indgriben af, i hvor høj grad vi finder at det er forsvarligt at det enkelte barn giver sig i kast med en udfordring.

I hverdagen arbejder vi endvidere med krop og bevægelse i form af forskellige aktiviteter, som retter sig mere mod børnenes finmotorik og finmotoriske sanseoplevelser. Det sker, når børnene laver puslespil eller arbejder med perleplader, når de syr eller maler.

Vi er også opmærksomme på arbejdet med kropssproget og med at forstå andres kropssprog, hvor børnene arbejder med ansigtsmimikken (f.eks. i forbindelse med ”Trin for trin”) og vi arbejder ligeledes med kroppens udtryk i form af sang- og rollelege, teater, musik og bevægelse mv.

Endelig arbejder vi med forskellige aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at anvende hænderne til både at sanse og skabe. Det sker, når børnene arbejder med papmaché, trylledej, ler etc.

Vi er opmærksomme på sammenhængen mellem sund kost og en sund krop og taler med børnene om, hvad usund kost gør ved kroppen. Vi har endvidere i forbindelse med et forældremøde haft besøg af en diætist.

Vi er dog påpasselige og bevidste om at vi i forbindelse med kosten ikke optræder med løftede pegefingre. Vi kontrollerer ikke, hvad børnene har med i madpakkerne og har ikke forbud mod bestemte madvarer. I stedet arbejder vi dialogisk med børn og forældre om sund kost.

Vi forlanger dog, at børnene udviser hygiejne og vasker hænder efter toiletbesøg, før måltidet mv.

På et enkelt punkt tillader vi os at være usunde: Vi spiser en gang imellem kage, når et barn i en gruppe har fødselsdag!

Natur og naturfænomener.

Mål:

Det er målene for børnehavens arbejde med natur og naturfænomener, at:

-    børnene har mulighed for varierede oplevelser af naturen og naturfænomener

-    børnene oplever glæden ved at være i og omgås naturen

-    børnenes nysgerrighed stimuleres ved at være i naturen

-    børnene tilegner sig viden om natur og naturfænomener

-    børnene får mulighed for at sanse naturen (dufte til, røre ved osv.)

-    børnene lærer at udvise ansvarlighed for og værne om naturen.

Hvordan arbejder vi med natur og naturfænomener i børnehaven?

Børnehavens beliggenhed tæt ved strand og skov giver i sig selv en mængde mulighed for arbejde med naturen.

Vi går meget ofte til stranden, hvor børnene dels iagttager og forundres over de dyr og naturfænomener vi møder og dels sanser og anvender naturen som en legeplads der giver nogle muligheder som ikke findes i den mere kultiverede institution.
Både med hensyn til leg og sansning er vi opmærksomme på at børnene oplever den store forskel mellem naturen og det kulturelt frembragte som børnehavemiljøet må siges at være. Vi er også opmærksomme på betydningen af at vi oftest fysisk går til stranden eller andre lokaliteter. Ud over motion og bevægelse giver gåturen i sig selv andre sanseindtryk, end hvis vi kører i bil.

Turene til stranden arrangeres ofte spontant alt efter hvordan vejrliget er.
På stranden kan vi lede efter den tamme svane Pippi i håb om at kunne komme til at fodre den, men støder også på gæster som måger som vi fodrer og forsøger at følge når vi er stødt på dem.
Strandens klitter udgør i sig selv en legeplads, hvor børnene har mulighed for at møde andre kropslige udfoldelser og sansninger end de kan finde hjemme i børnehaven.

Børnene støder på og forundres over de naturfænomener, ikke blot når vi er ved stranden, men også når vi besøger andre naturområder eller beskæftiger os med naturfænomener i børnehaven.
I naturen undersøger vi med respekt de ting vi støder på. Det kan være rævehuler i skoven, haletudser, livet i skovsøen i øvrigt, dyr i brunst, fundet af insekter mv.

Vi vender ofte tilbage til det samme naturområde flere gange, idet vi oplever, at børnene på denne måde lærer området at kende, bliver trygge ved stedet, følger årets gang og fra gang til gang fortsætter de lege og aktiviteter der blev igangsat ved tidligere besøg.
Det er en integreret del af vores færden i naturen at vi lægger vægt på at vi er en form for gæster, således at vi behandler naturen med respekt – samtidig med at det at være i naturen i sig selv giver en frihed og mindre kontrol, mindre opsyn.
Det forhindrer os dog ikke i at tage noget af naturen med ind i børnehaven og følge og forundres derover – hvad enten det drejer sig om haletudsers eller sommerfugles udvikling.

Som nævnt er en stor del af vores tid i naturen mere eller mindre spontant arrangeret, men vi tager også på særligt arrangerede ture og udflugter. Det kan være til Nordsømuseet i Hirtshals, eller Bunken, ligesom vi årligt flytter børnehaven tre dage til ”Reliefhuset”, hvortil vi naturligvis transporterer os til fods.

Naturen er dog også et tema når vi befinder os i børnehaven. Det sker bl.a. ved at vi anvender naturens materialer til at lave ting eller aktiviteter med. Vi plukker bær som hyben og blåbær og blomster som eksempelvis lyng som vi så presser. Vi indsamler strandskaller og anvender dem til at lave forskellige ting af osv.

Vi har en frugthave, hvor vi gør meget ud af at vente med at plukke frugterne til de er modne, hvad enten det drejer sig om æbletræer eller brombær. Vi har tidligere forsøgt os med flere køkkenurter, men er ophørt med det på grund af kvarterets katte. Børnehavens kastanjetræ er ligeledes et godt objekt at følge for børnene, når det drejer sig om at følge årets gang i naturen.

I børnehaven laver vi endvidere nogle gange bål, som vi anvender til at tilberede mad, bage brød og skumfiduser.

Ud over de nævnte mål for arbejdet med natur og naturfænomener arbejder vi ud fra nogle principper som drejer sig om at det er godt for børn og voksne at komme ud i naturen i al slags vejr og at det kan være dejligt at komme ud selv i regnvejr.
Når vi er på legepladsen er det ind i mellem de voksne der sætter aktiviteter vedr. naturfænomener i gang.

Uden for børnehaven er det i højere grad børnene der sætter aktiviteter i gang, men vi voksne kan dog også inspirere til igangsætning af leg og anden aktivitet.
Det er særligt iøjnefaldende i naturen, hvordan børnene er gode til at få ideer af hinanden.

Kulturelle udtryksformer og værdier.

Hvordan arbejder vi med kulturelle udtryksformer og værdier?

Vi har for overskuelighedens skyld valgt at inddele dette tema i tre afsnit:

-    hvordan arbejder vi med kulturelle indtryk?

-    hvordan arbejder vi med kulturelle udtryk?

-    hvordan arbejder vi med kulturelle værdier?

Som det ses, er der en række af lege og aktiviteter som er ”gengangere” i den forstand, at de også er at finde i vores beskrivelser af, hvordan vi arbejder med andre af læreplanens temaer. Eksempelvis kan arbejdet med rim og remser på samme tid forstås som en måde at arbejde med både temaet ”Sprog” og temaet ”Kulturelle udtryksformer og værdier” på.

Hvordan arbejder vi med kulturelle indtryk?

Det er en integreret del af hverdagslivet i børnehaven, at børnene møder og tilegner sig forskellige kulturelle udtryk.
Vi gør meget ud af højtlæsning af bøger, sang og musik, rim og remser.
Højtlæsningen kan følges op af en CD.
Endvidere gør vi ofte brug af forskellige leksika, hvis indhold børnene er meget optaget af og som ofte giver anledning til megen snak og forundring.
Ud over bøgerne er vi opmærksomme på de muligheder der ligger i brug af computere.
I forbindelse med disse hverdagsagtige kulturelle indtryk er vi opmærksomme på, at gentagelser hitter hos børnene. Ikke mindst i forbindelse med de bøger der bliver læst højt.

Børnene får også kulturelle indtryk i form af mere tilrettelagte aktiviteter:
Vi går ofte i teateret, hvad enten forestillingerne opføres her i børnehaven eller på skolen.
Som barn i børnehaven har man endvidere mulighed for at gå til musikundervisning, hvor det er en musikpædagog fra musikskolen som står for undervisningen.
Ved højtider eller specielle lejligheder ser vi film, men vi er opmærksomme på ikke at bruge TV'et for meget.
Endelig søger vi kulturelle indtryk på biblioteket.

I forbindelse med de kulturelle indtryk ønsker vi også at gøre opmærksom på de traditioner som er en del af årets gang i børnehaven.
Vi gør på mange forskellige måder noget ud af julen gennem hele december måned. Vi holder julefrokost og holder juletræsfest for alle børnene med søskende, forældre og evt. bedsteforældre. Forinden er der børnegudstjeneste i kirken.
Vi gør generelt meget ud af højtiderne, men markerer også andre traditioner.
Vi fejrer Skt. Hans og laver selv heksen dertil og vi holder en årlig høstfest i børnehaven.

Endelig skal det med, at vi også har traditioner, som ikke binder sig til en bestemt højtid eller årstid, men som udspringer her fra børnehaven.
Det drejer sig om ”farvel-festen” og bedsteforældre-dagene.

Vi gør meget ud af børnenes fødselsdage. Dagens fødselar modtager en mappe med tegninger fra alle børnene. Disse tegninger er højt værdsatte af alle børn.

Hvordan arbejder vi med kulturelle udtryk.

Vi arbejder med børnenes kulturelle udtryk på en række forskellige måder.
Det kan ske, når børnene arbejder med forskellige sceneoptræden:
børnene laver teater, hvor de selv laver stykkerne, selv spiller rollerne eller laver dukketeater.
Det kan også være, at børnene laver rollespil, eller laver teaterstykker ud fra eventyr og sange.

Vi anvender således det kulturelle udtryk som et middel til at børnene lærer at stå frem i en forsamling.
Det gælder også, når børnene laver ”Scenen er din”, laver cirkus, danser eller spiller musik.
Vi understøtter disse aktiviteter ved at have en fast scene i børnehaven, men vi bruger også bordene som scene.
Det er en del af hverdagen i børnehaven at vi synger meget med børnene, lærer gamle og nye børnesange og spiller instrumenter. I øvrigt anvender vi vore hjemmelavede sangbøger.

Hvordan arbejder vi med kulturelle værdier?

Den måde, hvorpå vi omgås hinanden i børnehaven er et udtryk for en række kulturelle værdier som vi er bevidste om. Det er værdifuldt for os og vi forsøger derfor at skabe en kultur, praktisere en hverdag og en omgangsform, hvor:

-    man som barn, forældre eller medarbejder føler sig værdsat

-    vi respekterer hinanden ved bl.a. at sige goddag og farvel når vi kommer og går, ved at se alle, hilse på hinanden

-    vi viser hensyn overfor hinanden ved bl.a. at støtte børnene i at hjælpe dem der er mindre end én selv

-    vi lytter til hinanden. Her er vi bevidste om vores funktion som rollemodeller.

-    der er tid til samtale med forældrene

-    det er dialogen der er fremherskende

-    man føler, at nogen har savnet én, hvis man har været væk i kortere eller længere tid

-    vi taler om det ved samlingen, hvis der er nogen der mangler

-    er opmærksomme på, hvad børn laver, hvis de ikke er her (er på ferie osv.)

-    vi holder bordskik, men på en afslappet måde, hvor man venter på hinanden mens man spiser og hvor der er en rolig atmosfære mens man spiser

-    man ikke forstyrrer andre, mens man spiser – men i stedet respekterer, at andre er i gang med noget.

Vi gør endvidere meget ud af at informere forældrene, hvis der er sket noget specielt.

Endelig forsøger vi ikke at virke som en stor institution:

-    børnene har en base på en af stuerne

-    som voksen ved man, hvem der har ansvar for hvad, hvilket giver børnene tryghed

-    vi lægger vægt på megen intern kommunikation

-    børnene skal være trygge ved at henvende sig til alt personale.

Forældresamarbejde.

Helt centralt for os er det, at I som forældre er trygge ved os. At I tør overlade jeres dyreste eje I vores varetægt.
Den tryghed prøver vi at give gennem en start i børnehaven der tilskynder denne tryghed.

Vi ved, at du selvfølgelig snakker mest og tættest med det personale, der er på den stue, hvor dit barn er. Vi ved også, at man ikke nødvendigvis snakker lige godt med alle. Sådan er det, og sådan skal det også være.

Forældresamarbejdet i dagligdagen foregår gennem:

-    at vi snakker sammen

-    opslag på opslagstavlen til stuerne om det der er sket og skal ske på stuerne

-    opslag på opslagstavlen i gangen om fællesarrangementer.

-    opslag på døren, om aktuelle/vigtige informationer. F.eks. smitsomme sygdomme der er i omløb, nye voksne i huset o. lign.

Forældresamtaler tilbyder vi:

-    for nye børn ca. 3 mdr. efter barnet er startet

-    for kommende skolebørn er der samtaler i november.
Ellers efter behov.

Forældresamtaler bruger vi mange ressourcer på. Men vi synes de er godt brugt. Dels giver det os mulighed for, med henblik på samtalen, at sætte fokus på netop dit barn. At få dem givet videre til jer - som forældre - under nogle former, hvor det er os voksne, der snakker sammen. Uden de forstyrrelser der er og må være i dagligdagen.

Det vil selvfølgelig altid være sådan, at vi ikke går og samler sammen for et helt år af gangen. Hvis der er noget, vi synes der er nødvendigt at drøfte med jer, skal vi nok sige til. Vi regner med at det modsatte også er tilfældet. Det behøver ikke altid at være alvorligt. Usikkerhed om de små ting kan også skabe usikkerhed i forhold til os, hvis de ikke afklares.

Forældremøder for hele børnehaven afholdes 1 gang om året. Det ligger altid om efteråret, hvor der også er valg til børnehavens bestyrelse. Ved hvert andet forældremøde tager vi et tema op.

Informationen om dagligdagen vil vi prøve at gøre mere ud af ved den samtale vi har med de nye forældre, umiddelbart efter deres barn er startet.

Vores økonomi prøver vi sommetider at strække ved at bede forældrene om hjælp til specielle opgaver. Det giver vi besked om, når det er nødvendigt. For os har det dels den funktion, at vi får tingene lavet hurtigere end vi ellers ville få. Men ikke mindst at vi oplever hinanden i nogle andre situationer end de vante. Det er sjovt og givende.

Personalesamarbejde

Vi er hinandens anden familie, på godt og ondt.

Det giver:

-    tryghed

-    åbenhed

-    tillid

-    støtte/omsorg

-    plads til forskelligheder

-    inspiration

-    plads til uenigheder

Vi arbejder på at blive bedre til at turde konflikter.

Vi er enige om grundprincipperne i det arbejde vi laver. Det seneste par år har vi koncentreret os om den fysiske indretning, fordybelse og miljø.
Vi er meget fleksible i forhold til at få dagligdagen til at fungere. Hensynet til den enkelte set i forhold til hensynet til børnehaven bliver afvejet. For det meste til alles tilfredshed.
Vi prøver at udnytte de kursusmidler, vi har til rådighed, bedst muligt.

I efteråret 1995 begav vi os ud i noget ganske nyt: Medarbejdersamtaler.
Formålet er dels selv at gøre status. Sammen med lederen at sætte fokus på om alt er som det skal være. Har man ønsker til ændrede arbejdsopgaver, er der noget der kunne gøres anderledes, er der noget man gerne vil have hjælp til. Hvad skal der ske fremover. En mulighed for forberedt og uforstyrret at snakke det igennem som man synes er vigtigt. Selvom der var nogen skepsis på forhånd blev det hovedsageligt oplevet som noget positivt.

Det vil fremover blive en del af vores personalepolitik. Vores personalepolitik ligger sig tæt op af personalepolitikken for Frederikshavn Kommune.

Personalemøder holder vi en gang om måneden, á 3 timers varighed. Her bliver aktuelle ting taget op på dagsorden, som nye pædagogiske tiltag eller ting af praktisk art. Ved hvert møde bliver der også talt om børn.

Stuemøderne bliver holdt efter behov i arbejdstiden. Her snakker vi om det enkelte barn og planlægger stuens aktiviteter, forældresamtaler m.m.

Vi er følgende ansatte i 2010

Stilling	Navn	Timetal
Leder	Liselotte Knudsen	37 t
Souschef	Mona Larsen	32 t
Pædagog	Inge Jensen	35 t
Pædagog	Vita Pedersen	32 t
Pædagogmedhjælper	Gitte Nielsen	32 t
Pædagogmedhjælper	Mette Nielsen	32 t
Rengøringsassistent	Lissen Sørensen	15 t
Pedel	Knud	3 t

Derforuden har vi sagt ja til i perioder, at modtage øvelses-praktikanter fra seminariet, personer i jobtræning og erhvervspraktikanter.

Ledelse og administration

Ledelsen i børnehaven består af et ledelsesteam - souschef og leder. En ordning der har eksisteret siden 1994. Vi forsøger at afsætte 1 time ugentlig til gensidig information og debat.

Af ledelsesopgaver kan nævnes:

-    yde personalepleje

-    være inspirationskilde

-    være en del af personalenormeringen

-    informere om aktuelle tiltag

-    videregive oplysninger fra forvaltningen

-    samarbejde med andre instanser

-    være en del af områdeledelsesgruppen

-    varetage administrative opgaver

-    sekretær for bestyrelsen m.m..

Ålbæk Børnehaves ledelse vil altid være præget af, at det er en lille institution. Lederen dækker i øjeblikket nogle yder-timer + vikartimer, og indgår derfor ikke fast i nogen gruppe. Det giver en større frihed til at have et godt kendskab til mange af børnene og deres forældre.

Vores ledelsesstruktur forsøges at være kendetegnet ved:

-    åbenhed

-    synlighed

-    videregivelse af information med eget ansvar for at få det læst

-    at ansvar følger med opgaver

-    at ledelsen sker via en demokratisk proces

-    at sikre tilpasning til nye behov

-    at sikre dynamik

-    at sikre udvikling

Forældrebestyrelsesarbejde

Bestyrelsen består af:

-    4 forældrerepræsentanter

-    2 medarbejderrepræsentanter

-    1 valgt af borgerforeningens bestyrelse

-    1 sekretær - lederen

Sekretæren er uden stemmeret.

Bestyrelsen mødes mindst 4 gange årligt.

Formanden mødes med lederen efter behov, og bliver informeret når det er nødvendigt. Øvrige medlemmer bliver informeret mundtlig og via skriftligt materiale.